Ødipus, der var barn af den thebanske sagnkonge Laios og hans hustru Iokaste, blev som spæd lagt ud i naturen, da det var blevet spået Laios, at han ville blive dræbt af sin søn. Ødipus blev imidlertid reddet af en hyrde og voksede op hos kongen i Korinth. Da Ødipus blev voksen, drog han til oraklet i Delfi, fordi han nu var blevet i tvivl om sin herkomst. Efter at have hørt om sit kommende fadermord flygtede han bort fra Korinth og mødte på sin vej en gammel mand i en vogn. Ingen af de to var villige til at lade den anden komme forbi, og det kom derfor til kamp. Ødipus slog den gamle mand ihjel og drog videre. Han ankom til Theben, hvor han befriede thebanerne fra den frygtelige sfinx og giftede sig med Iokaste, der var blevet enke. Først langt senere, da Theben var ramt af hungersnød, gik den grufulde sandhed op for Ødipus: Han havde dræbt sin far på vejen og giftet sig med sin mor i Theben.

Man kan læse om Ødipus i Apollodors Bibliotek og hos Hesiod. Myten om Ødipus er bedst kendt fra de attiske tragedier, fx Sofokles.